Afdelingen for professionelt studieudstyr opererer nu fra Landemærket 29.
4Sound Pro er den nyeste afdeling under 4Sound. Afdelingen beskæftiger sig med rådgivning, levering og support og til professionelle inden for lyd- og medieproduktion. Her finder du en seriøs samarbejdspartner og en vidensbank inden for pro-standarderne.
4Sound Pro er bl.a. autoriseret inden for Digidesign ICON- og Pro Tools HD-setups, men besidder samtidig en mangeårig praktisk erfaring med nøgleprodukterne. Det sikrer dig som kunde, at du får netop den løsning, du har brug for. Vi tilbyder skræddersyede specialløsninger og support landet over for hele 4Sound-kæden for både gamle og nye kunder og med service og kvalitet i centrum.
Peter Malmstrøm, som leder afdelingen, har de seneste mange år haft ansvaret for pro audio i Eskildsen-kæden, og han får nu samme ansvar også for AAGE-forretningerne.
Pr. 1. marts 2009 flyttede Peter base til 4Sound/AAGE på Landemærket i København, hvor han vil være at finde på sit kontor på første sal.
Det betyder, at vi nu i langt højere grad vil kunne yde service på avancerede studie-setups og have alt samlet på et sted til glæde for vores kunder.
4Sound Pro har skarpt fokus på high-tech-produkter, men du finder selvfølgelig også en bred vifte af analoge high-end-gear og ikke mindst en omfattende praktisk viden om klassiske maskiner fra yesteryear, og hvordan de integreres i et moderne produktionsmiljø.

Peter Malmstrøm

Peter Malmstrøm er kendt af mange i musik- og gearbranchen som en herre med stor praktisk viden og erfaring med de udfordringer, man møder inden for professionelle produktionsmiljøer.
Peter har en fast mening og holdning til både musikproduktion og de produkter, der gør den muligt. Han har i mange år haft sit high-tech-producerstudie ved ”søerne” i København, hvor mange af landets bedste musikere har været på besøg i forbindelse med produktion, undervisning eller bare for at få feedback og ideer. Han producerer musik for andre artister, men er også kendt for at skrive og producere filmmusik, jazz og ambiente lydflader.
Peters baggrund er ret old-school, og han havde i 1990'erne sin gang i nogle af de mest legendariske studier i London såsom Abbey Road, men er de senere år blevet kendt som en af de absolutte kapaciteter i Danmark inden for hightech ikke mindst Digidesigns store ICON-pulte, Pro Tools HD, LE og den bedste soft- og hardware på markedet såsom Chandler, UA, og Neve.
Peter Malstrøm er bl.a. kvalificeret Pro Tools uddannelses-censor og har ICON-certificeret uddannelse fra Pinewood Studios i London.
4Sound Pro - vi sælger ikke bare produkterne, vi bruger dem!
Kontaktoplysninger:
Peter Malmstrøm

Mail: peter.malmstroem@4sound.dk
Direkte telefon: +45 33 18 18 77
